Tre spændende interviews

Læs om fællesskab, glæde, selvtillid, mod og om at give noget videre til andre i disse spændende interviews med tre frivillige i Ebeltoft Gymnastikforeningen:

Simon, 23 år

Hvorfor er du frivillig?

I bund og grund er jeg frivillig, fordi jeg elsker at arbejde med børn. Og så kan jeg godt lide at røre mig og har faktisk altid haft en drøm om at gå til springgymnastik, men synes jeg er blevet for gammel til at starte på det nu, så vil jeg faktisk hellere hjælpe og være sammen med ungerne. Men jeg gør det primært, fordi jeg elsker at være sammen med børnene. Det giver mig livsglæde at være sammen med dem.

Hvad er det fedeste ved at være frivillig?

Det er, at de giver noget de unger der. Det er ikke bare sådan, at man møder op, springer med dem i to timer og så farvel, det giver noget ekstra. Jeg kan mærke, at hver gang jeg er sammen med ungerne, så giver det livsglæde. De er skide sjove at være sammen med.

Det er også det at give noget videre til et andet menneske, som jeg synes er det fede ved det. Det, at man kan lære fra sig. Det kan godt være, jeg ikke kan springe så meget mere, men jeg har hvert fald de basic ting, og jeg kan tage imod og tage fra.

Det giver også rigtig meget ansvar. De ser jo op til mig og de andre trænere, så det er et ansvar man får. Og hvis man vil bygge videre på det pædagogiske i sit liv, giver det rigtig god erfaring.

Hvordan er fællesskabet indbyrdes mellem de frivillige?

Det er rigtig godt. Altså jeg kendte godt nogle af dem der trænede i forvejen, men det er først nu, at jeg har lært dem at kende. Fx i dag skal vi spise pizza sammen efter træning, og vi tager også nogle gange ud og laver noget sammen, så jeg vil sige, at det er rigtig godt. Jeg har fået nogle gode kammerater.

Lærke, 17 år

Hvorfor er du frivillig? Det er glæden, der kommer ved at se børnene have det fedt og se, at de lærer en masse. Også det at følge med i deres udvikling fra starten til slutningen af året. Det er super fedt! Hvis jeg har en dårlig dag og tager til gymnastik, så bliver jeg altid glad igen og tænker ’det går nok’ det hele. Det er også fedt, fordi børnene er i forskellige aldre, og det er meget varieret, hvad de kan.

Du bruger ret lang tid på det, hvordan kan det være, du har valgt at være frivillig?

Jeg tror, det startede, da jeg selv begyndte til gymnastik, og så tænkte jeg, det kunne være fedt også at lære noget fra sig. Jeg springer ikke særlig meget selv, men man kan stadig godt lære fra sig. Jeg tror heller ikke, det ville være den samme glæde, hvis ikke der var så godt et sammenhold.

Hvad har du lært af at være frivillig?

Jeg har lært rigtig meget af det, og det jeg har lært, bruger jeg også i skolen og i min fritid. Jeg turde ikke stille mig op foran nogen som helst førhen, og det tør jeg nu. Jeg har fx lavet cheerleading foran 500 mennesker på skolen, og det gjorde mig ikke noget, for jeg havde jo stået foran folk til gymnastisk. Det fedt! Og det giver meget selvtillid. Det har virkelig gjort noget godt for mig. Og så er det også ansvaret, det er rart at have et ansvar for andre, og det tror jeg også kan hjælpe en senere hen.

Åse, 62 år

Hvorfor er du frivillig?

Jeg er vokset op fra barnsben med, at man hjalp til. Jeg har altid gået til håndbold og gymnastik, og når så tiden var, kunne man have et hold. Jeg har gjort det, siden jeg var 16 år. Og så er det at være frivillig en fantastisk måde at møde nye mennesker på.

Hvad giver det dig at være frivillig?

Den glæde ved at se, at man kan lære børnene noget, det er noget af det bedste for mig. Give dem nogle gode oplevelser ved at bruge deres krop. Der er så mange gode oplevelser. Fx det at kunne se lille Sofus stå på hænder eller strække et ben, det er jo sådan nogle små ting. Når de lige pludselig kan nogle ting, som de ikke har kunnet, det er jo en fantastisk glæde. Jeg tror på, at hvis børnene har en god motorik, så klarer de sig også bedre i skolen. Når de så bliver voksne, og de kan huske én, så bliver man jo endnu gladere. Det er også en glæde at være sammen med de andre frivillige. En stor del af arbejdet er også at lægge mærke til de andre trænere og se, hvordan de underviser.

Det at komme ud og gøre noget, er utrolig givtigt for mig.