Conventus har problemer med mailadresser

Conventus har i øjeblikket problemer med at sende vores beskeder videre til forskellige mail-udbydere. Derfor modtager mange af vores medlemmer ikke mails fra os. Conventus arbejder på at løse problemet, men indtil da kan I læse udsendte mails her på hjemmesiden. Den mest akutte I kan være gået glip af, er nedenstående, som handler om vores årligt tilbagevendende gymnastikafslutning, og som vi glæder os SÅ meget til igen i år. Læs med her:

Mail om gymnastikafslutning lørdag den 16. marts:

Kære medlemmer laugh

Foråret har meldt sin ankomst, og med det slutter vores gymnastiksæson snart.

Vi holder derfor festlig afslutning lørdag den 16. marts i Idrætscentret, og vi håber, at I alle kommer og er med. 
I er naturligvis også velkommen til at invitere familie, venner, kommende træningsmakkere og alle mulige andre med til begivenheden.

Programmet bliver således:

Kl. 14.00 – Dørene åbner

Kl. 14.20 – Alle gymnaster mødes i Hal 2 klar til indmarch

Kl. 14.30 – Indmarch med faner, fællessang og tale

Herefter viser følgende hold, hvad de har arbejdet med i løbet af sæsonen:

  • Troldeungerne
  • Hop & Krop med fællesaktiviteter
  • Krudtuglerne
  • Kærneholdet
  • Turbo/tempo
  • Kropstræning
  • Spring & Tons
  • Puls & Styrke
  • Spring og rytmiske udtryk

Ca. kl. 17 – Tak for i dag

OBS på at Spring og Rytmiske udtryk mødes i hallen og øver kl. 13.30!!! 

Men selvom vi holder afslutning den 16. marts, er vi ikke helt færdige med sæsonen, for vi træner ugen efter helt frem til og med torsdag den 21. marts.

Dette gælder dog ikke for Krudtuglerne, som til gengæld havde træning helt frem til jul og i vinterferien.smiley

For de voksne bliver pausen dog kort, for lige på den anden side af påske starter vores forårstræning i Idrætscentret. Men mere om det senere.

Og så lige her på falderebet vil vi gerne reklamere lidt for Ree Park løbet den 20. april
Her hjælper vi til og får for den indsats et endda rigtig pænt beløb i foreningens kasse. Men det kræver hænder, så kan du afse noget tid ca. kl. 8-14 den dag, vil vi mægtig gerne have dig med. 
Det er hyggeligt og velorganiseret, og vi plejer at have en super dag med en masse glade og entusiastiske mennesker.
Så giv hurtigst muligt besked til Line Kristoffersen, hvis du har tid og lyst:
linekristoffersen@outlook.dk eller SMS på 26211649.

Vi glæder os til at se jer den 16. marts!

De bedste hilsner
Ebeltoft Gymnastik