Forårs-kropstræning
Lige efter påske starter vi forårstræningen op onsdage kl. 19-20 i Hal 1!
Vi mødes 11 gange med start den 12. april og sidste træning den 21. juni.
Vi arbejder med styrke- og udholdenhedstræning af alle kroppens muskler (både med og uden redskaber), puls, bevægelighed og gode stræk, som alt sammen medvirker til, at vi får (genop)trænet vores kropsbevidsthed.
Vi kan hver især have vores egen motivation for at træne:
– blive klar til bikinien
– få en stærk krop
– så vi kan klare hverdagens gøremål
– nyde samværet med andre
– komme i gang (igen) efter en inaktiv periode
– starte en ny livsstil
– vinde et væddemål om at kunne tage 10 armbøjninger
– få god samvittighed til at tage en ekstra flødekage
– bare elske sved på panden og følelsen af en træt og brugt krop osv. osv.
Årsagerne er mange, og uanset hvilken man er til, så kan vi sammen nå i mål ved fælles træning. Der er plads til alle på vores hold. Vi gør os umage med at vise alternative øvelser, så der er noget til alles formåen og ambitionsniveau. Det er vigtigt for os, at alle føler sig velkommen og får noget ud af træningen, uanset hvilken form man er i.
Så kom og vær med, du bliver en del af et fællesskab, hvor bevægelsesglæde, sved på panden og rummelighed er kerneværdier.
Vi ses! 🙂
Pris: 300 kr.
Tilmelding her.
Instruktører: Line Kristoffersen og Hanne Kahr Sejersen