Turbo-drenge & Tempo-piger

Turbo-drenge & Tempo-piger

Aldersgruppe: 1. og 2. klasse.

Instruktører: Randi, Christina og Johanne.

Tid og sted: Onsdage 16.00 – 17.00 i drengenes gymnastiksal (Ebeltoft skole).

Pris: DKK 600,- for en sæson.

Indhold:
Turbo-tempo springholdet er et minispringhold både for drenge og piger. Vi vil i løbet af sæsonen lave en masse grundspring i form af koldbøtter, hoved- og håndstand, vejrmøller, forøvelser til kraftspring, overslag og flik-flak, så gymnasterne senere er klar til det store springhold.
Hver træningsgang laver vi opvarmning med løb, styrke og leg, inden vi finder redskaberne frem. Vi vil have meget fokus på spring og lave spændende opstillinger med redskaber, der vil udfordre gymnasternes motorik og mod til at springe.
Turbo-tempo springholdet er et hold med fuld fart på, og vi forventer, at gymnasterne deltager aktivt og er med til alle delene af gymnastikken.

Vi tilbyder i den første måned at hente børnene i SFO på Ebeltoft skole ca. 15.30 og følge dem ned til gymnastiksalen. Efter denne periode skal de selv gå eller følges af deres forældre.