En god nyhed fra DGI!

Kære voksenmedlemmer.

Vi har fået en virkelig god nyhed fra DGI! Det er nu tilladt at træne flere grupper af 10 personer på samme tid, blot man overholder afstandsrestriktionerne. Det betyder, at vi kan træne flere end 10 voksne på samme tid i hallen. Der må som sagt være maks. 10 personer i hver gruppe, og der skal være min. 2 meters afstand både mellem hver person og mellem grupperne – vi laver nu større afstand mellem grupperne. I alt må vi være maks. 50 personer i hallen, men det kommer vi ikke op på i vores træning.

Så vores plan er straks at fordele os i grupper af 10 personer, når vi kommer ind i hallen. Vi har lavet en synlig inddeling af hallen i zoner, og der vil være god afstand mellem zonerne. Vi forventer, at der vil være 2 måske 3 zoner, som vi holder os indenfor hele vejen gennem træningen. Vi er virkelig glade for denne mulighed, og vi er ret sikre på, at vi nok skal få det til at lykkes på en god måde.

I gymnastiksalen fortsætter vi dog med maks. at være 10 sammen, så det er uændret fra sidste uge. Går du på Kærneholdet, får du mail direkte fra Poul Erik med informationer om, hvordan jeres træning bliver. Vi glæder os til at se jer igen – og benytter også lige lejligheden til at sige jer STOR tak for jeres opbakning og fleksibilitet! Det er virkelig skønt at mærke og dele jeres entusiasme og glæde!

Plan for voksentræningen fra uge 45:

Mandag:
Kropstræning kl. 19.00-20.00 i Hal 1
Tilmelding ikke nødvendig, træning i zoner

Tirsdag:
Gym Classic kl. 17.00-17.45 og kl. 17.45-18.30 i gymnastiksalen
Tilmelding til Hanne på 22871786

Onsdag:
Yoga kl. 17.00-17.45 og kl. 17.45-18.30 i gymnastiksalen
Tilmelding til Elsebeth på 29423764

Torsdag:
Cirkeltræning kl. 18.00-18.45 og kl. 18.45-19.45 indendørs i gymnastiksalen
Og kl. 18.45-19.45 udendørs ved gymnastiksalen
Tilmelding til Line på 26211649

HUSK mundbind skal bæres i EBIC, indtil vi er i træningslokalet.
Se evt. beskrivelsen fra DGI: https://www.bevaegdigforlivet.dk/fitness/de-gode-historier/artikler/godt-nyt-til-fitness-instruktoerer-faar-nu-lov-til-at-undervise-flere-paa-samme-tid