Junior Mountainbike for drenge og piger 10-14 år

Kan du lide at cykle og være i naturen? Har du lyst til at lære din mountainbike ordentligt at kende og få instruktion af erfarne voksne mountainbikere, som har lyst til at dele ud af deres viden?

Vi arbejder med teknik og balance på mountainbiken, og afprøver forskellige forhindringer i terrænet – på stier og spor. Det er en fantastisk måde at få brændt krudt af på ved at være i et fællesskab, hvor vi sammen får oplevelser, frisk luft og kontrol over Mountainbiken.

Alle kan være med uanset om du har prøvet at køre på mountainbike og mountainbikespor før. Der kræves ingen erfaring, bare kom som du er!

Træningen foregår på øvebanen ved Ebeltoft Mountainbike spor. Vi mødes ved Shelteret Søhusvej 6, 8400 Ebeltoft. Vi træner ca. 1 ½ time med tid til snak om teknik mm. Tilmelding inden hver dato på sms til Jesper Eriksen på 28579788.

Husk: cykelhjelm, din egen mountainbike med lys, drikkedunk, tøj efter vejret og evt. en lille snack til at holde blodsukkeret oppe. Der er mulighed for, at du kan lægge en rygsæk i shelteret, mens vi træner.

Datoer:

– Søndag d. 27. september kl. 15:00-16:30

– Tirsdag d. 6. oktober kl. 16:00-17:30

– Fredag d. 23. oktober kl. 16:00-17:30

– Fredag d. 6. november kl. 16:00-17:30

Tilbuddet er arrangeret af Ebeltoft Gymnastikafdeling med støtte fra DGI og er GRATIS for alle – både medlemmer og ikke medlemmer af Ebeltoft Gymnastik.

Trænerne er: Jesper Eriksen og Martin Sundberg-Svendsen

Der er mulighed for at låne en mountainbike, hvis du ikke selv har en, men det kræver, at du på forhånd kontakter Jesper Eriksen på: 28579788